Annonce

Annonce

Forskellige typer græsprotein i glas

Deltagerne smagte på fire forskellige portioner af nakkesteg. Derefter skulle de komme med deres bud på, hvilken foderblanding grisen bag stegen var blevet fodret med. Som det fremgår af billedet, var der stor uenighed blandt deltagerne. Forskerne bag SuperGrassPork tolker resultatet, som, at der ikke er forskel i smagen. Og det var det resultat, de havde håbet at få. Foto: Irene Brandt

Græsprotein kan ikke smages i kødet

En milepæl blev nået i forskningsprojektet SuperGrassPork, da kødet fra de første grise, der er opfedet på græsprotein, blev prøvesmagt hos Danish Crown i Herning.

Gennem en årrække har forskere i forskellige projekter arbejdet med at udvikle protein til enmavede dyr af kløvergræs, og de er nået langt. Selve udvindingsteknikken er udviklet og klar til storskalaproduktion. I projektet 'SuperGrassPork' har grisene prøvesmagt foderblandinger med tre forskellige mængder græsprotein, og medio marts skulle kødet fra grisene så prøvesmages af en række indbudte interessenter i Danish Crowns lokaler i Herning.

"Grisene vil gerne æde foderet, selv når der er tilsat relativt meget græsprotein. Dermed er der nået et afgørende resultat i arbejdet med at finde bæredygtige alternativer til importeret sojaprotein, som typisk udgør en væsentlig del af danske grises foder," sagde projektlederen for SuperGrassPork, Erik Fog, som er landskonsulent ved Seges Økologi Innovation.

SuperGrassPork

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab har på Forskningscenter Foulum lavet forsøg med i alt 48 grise delt i fire grupper.

De har fået henholdsvis 0, 5, 10 og 15 pct. græsprotein i foderet. I slutfoderet med 15 pct. græsprotein er sojaen helt fjernet.

Målet er at kunne udskifte en del af det sojaprotein, som er en traditionel ingrediens i foderet til grise, med græsprotein. Lykkes det, er der et mere bæredygtigt alternativt til importeret soja. Græsset kan nemlig dyrkes lokalt i Danmark, og så har kløvergræsmarker yderligere den klima- og miljømæssige fordel, at de binder kulstof og medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof. 

Det lokalproducerede foder kan med andre ord blive et vigtigt bidrag til en endnu mere bæredygtig griseproduktion. 

Den sidste udfordring

Der er dog endnu nogle praktiske udfordringer, der skal overvindes, før fodring af grise med græsprotein er en realitet på de danske gårde.

Teknikken kræver masser af frisk græs. Derfor er der brug for mange lokale raffineringsanlæg, og det kræver store investeringer. Så udfordringen er nu at få identificeret, hvor der er basis for kommende bioraffineringsanlæg, hvem der vil producere græsset, og hvem der kan rejse den nødvendige kapital og stå for produktionen.

"Det arbejder vi også med parallelt med dette projekt," sagde Erik Fog.

Projektet ledes af Seges Økologi Innovation med deltagelse fra Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi; Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi; IFAU, Institut for fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling; Friland A/S; Vestjyllands Andel.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug